|
synger/sangskriver
home om cd'en bestil cd kontakt koncerter presse artikler aktiviteter |
||
|
Nomineret til Danish Music Awards Folk 2008
|
Denne sang handler om den "almindelige" mand og kvinde vi aldrig hører om - dem der passer deres arbejde hver dag. Det er dem der får samfundet til at hænge sammen og får hjulene til at snurre. De er det økonomiske fundament for vi har skoler, sygehuse - ja, i det hele taget en stat der fungerer. Jeg under dem en velfortjent fridag i ny og næ...!
Lad tiden stå stille
Tekst & musik: Tom Frederiksen
Så blev det sommer, og alt gik i stå. Jeg sidder oppe ved fyret. Klokken er mange, og jeg burde gå, men månen er smuk, og den kigger jeg på
Før var her mange – folk der gik tur, men så faldt solen i vandet. Jeg sidder i klitten – så’n næsten på lur og har valgt at la’ vær’ med at se på mit ur
Lad tiden stå stille mens timerne går lad verden ha’ travlt, mens jeg ingenting når. Jeg tror jeg ta’r ferie et år
Egentlig burde jeg bare gå hjem det er jo mandag i morgen og lægge arbejds- tøjet frem min pung og mit ur, så jeg husker dem.
Fanden stå i det – gu’ gider jeg ej. Jeg pjækker bare i morgen. De klarer den sagtens uden mig Hvor der er vilje, der er en vej
Lad tiden stå stille…
Men tænk nu hvis en af de andre bli’r syg så får de travlt hele dagen. Så er de kun fem, og Johansen er ny, og chefen ser ud som en tordensky
Nej, jeg må hellere tage derind og ta’ min tørn med de andre. Så tingene ikke går over gevind, hvis nu der sku’ komme et ordentligt rykind
Lad tiden stå stille…
Natten er landet så blødt i mit sind med smukke stjerner på himlen. Fyrlyset fejer fra vandet og ind alt er nu stille – her er ikke en vind
Nu går jeg over den stille eng mens mosekonen hun brygger. Hjemme der venter min bløde seng kun to timers søvn – hold kæft den bli’r streng.
Tom Frederiksen: vokal & ak. guitar Finn Olafsson: ak. guitar Torsten Olafsson: bas Tobias Folting: trommer & percussion
|
|